Rom. 11:6. 6. Men er det af nåde, så er det altså ikke mere af gerninger, ellers bliver nåden jo ikke mere nåde. Rom. 3:28. Ef. 2:8f. |
John. 1:16, 17. 16. Thi af Han's fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde. Joh. v:14, Ef. 1:23. Kol. 1:19, 2:3,9. NÅDE (Joh: 1:16-17). Ap.g. 4:33. 17. Thi loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus. 2Mos. 34:6. Ap.g. 13:39. Rom. 10:4. Gal. 3:23. SANDHED Joh: 3:21. |
1 John. 2:6. 6. Den, der siger, at han bliver i Ham, han er også selv skyldig at vandre således, som Han vandrede. Matt. 16:24. Joh. 15:4-5. Pil. 2:5. 1Pet. 2:21. |
2 Peter 1:4. 4. og derved har Han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur. Joh. 1:12, 17:21. 2Kor. 3:18, 7:1.Gal. 3:26. Ef. 4:22,24. 1Joh. 1:3, 3:2. GUD'S LØFTER 2Pet. 3:4-9. |
1 John 4:17. 17. Dermed er kærligheden blevet fuldkommet hos os, at vi har frimodighed på dommens dag, for som Han er, således er også vi i denne verden. 1Joh. 2:28, 3:3,21. Jak. 2:13. 1Pet. 1:15. DOM Judas v:4. FULDKOMMEN 1Joh. 4:18. |
1 Peter 1:23. 23. genfødte som I er, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkelig sæd, ved Guds levende og blivende ord. Joh. 1:13, 3:3. Luk. 8:11. Hebr. 4:12. Jak. 1:18. 1Joh. 3:9. |
Joh. 1:1, 14. Det evige Ord, 1:1-5. 1. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 1Mos. 1:1. Es. 9:6. Joh. 8:58, 10:30 17:5,24. Fil. 2:6. Kol. 1:17. 1Joh. 1:1-2. Åb. 19:13. KRISTI NAVN Joh. 1:3 GUD'S SØN 1:14. Ordet blev kød 1:14-18. 14. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Han's herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. 2Mos. 34:6. Es. 40:5, 60:1. Matt. 1:16. Luk. 1:32, 9:32. Kol. 1:19, 2:9. 2Pet. 1:16-17. MESSIAS 1. ÅBENBARING Joh. 1:31 GUD'S SØN Joh. 1:18 KRISTI NAVN Joh. 1:18 SANDHED Joh. 1:17 |
Matt.5:21-28. Mord begynder i hjertet 5:21-26 21. I har hørt, at der er sagt til de gamle: ‘Du må ikke slå ihjel, og den, som slår ihjel, er skyldig for domstolen. 2Mos. 20:13. 5Mos. 5:17. 22. Men Jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder*, er skyldig for domstolen; og den, som siger til sin broder: ‘Raka!’ er skyldig for det store råd; og den, som siger: ‘Du dåre!’ er skyldig til Helvedes’ ild, * en anden velbevidnet læsemåde har tilføjelSen: "uden årsag". Matt. 5:29 f. Salm. 14:1. 1Joh. 3:15. 23. Derfor, når du bringer din gave til alteret og dér kommer i hu, at din broder har noget imod dig, Mark. 11:25. ALTER (Matt. 5:23-24), 23:18-20. OFFER (Matt. 5:23-24), 8:4. BRODERKÆRLIGHED (Matt. 5:23-24), 18:21-22. 24. så lad din gave blive dér ved alteret, og gå først hen og forlig dig med din broder, og kom så og bring din gave! Matt. 6:14. 25. Skynd dig at søge forlig med din modpart, mens du er med ham på vejen, for at din modpart ikke skal overgive dig til dommeren og dommeren til retstjeneren og du blive kastet i fængsel. Luk. 12:58 f. Ef. 4:26. 26. Sandelig siger Jeg dig: du skal ingenlunde slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre’. Matt. 18:34. Hor i hjertet 5:27-30 27. I har hørt, at der er sagt: ‘Du må ikke bedrive bor’. 2Mos. 20:14. 5Mos. 5:18. 28. Men Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte. 2Mos. 20:17. Job 31:1. 2Pet. 2:14. |
Titus 2:11. Gud's nådes opdragelse 2:11-15 11. Thi Gud's nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker Tit. 3:4. Es.. 52:10. Luk. 3:6. 1Tim. 2:4. 2Tim. 1:10. FRELSE Hebr. 2:3. ÅBENBARING Tit. 3:4. NÅDE Tit. 3:7. 12. og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og de verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nærværende verden; Luk. 1:74-75. Ef. 1:4, 5.27. Kol. 1:22. 1Joh. 2:15f. 1Pet. 1:17-18. 13. i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, Rom. 5:2. 1Kor. 1.7. Fil. 3:20. 1Tess. 1.10. HÅB Tit. 3:6. KRISTI 2den ÅBENBARING Hebr. 9:27.ENDETIDEN Hebr. 1:8-11. 14. Han, som hengav sig selv for os, for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrig efter at gøre gode gerninger. Tit. 3:8. 2Mos. 19:5. 5Mos. 4.20. Sl. 130:8. Ezek. 37:23. Gal. 1::4, 2:20. Ef. 2:10, 5:2. 1Tim. 2.6. 1Pet. 2:9. GODE GERNINGER Tit. 3.1. 15. Tal således, og forman og irettesæt med al myndighed. Lad ingen ringeagte dig! 1Kor. 16:11. 1Tim. 4:12. 2Tim. 4:2. |